Temaer
Herunder kan du læse mere i dybden om nogle af de forskellige temaer og problematikker, jeg kan hjælpe dig med - fx. angst, stress, lavt selvværd, depression og tristhed, tab og livskriser, parforhold/relationer og senfølger efter seksuelle overgreb (tryk på ordet for at komme direkte til sektionen).
Hvis du har nogen spørgsmål eller andet, så kontakt mig gerne.
Stress
Hvad er det?
Lad os starte med at få noget på det rene: Stress er IKKE travlhed, ligesom det heller ikke er de små adskilte episoder, hvor man kan få hjertebanken, svedige håndflader og lige skal præstere lidt ekstra for at (op)nå noget. Stress er, når man er blevet eller har presset sig selv ud over grænsen for, hvad man kan yde. Den kan antage forskellige former, og der kan være mange grader af den. Typiske symptomer er
-
Manglende søvn pga. uro eller tankemylder
-
Anspændthed og irritabilitet
-
Dårligt humør – evt. dårlig samvittighed eller skyldfølelse
-
Koncentrations- og hukommelsesbesvær
-
Hjertebanken
-
Muskelspændinger og ondt i kroppen – fx hoved- og mavepine, nakkesmerter etc.
Stress er et udtryk for netop pres: To modsatrettede behov/ønsker er i konflikt med hinanden udenfor eller indeni én selv. Det kan opstå i jobsammenhæng, hvor der kan være et ønske om at præstere mere end man faktisk kan overkomme. Eller som livsudfordring, når man ønsker at nå det hele inkl. karriere, have masser af tid med familien, have sociale hobbyer etc. Men stress kan også opstå i situationer, som udefra ikke virker stressende: At være jobsøgende eller have for lidt indhold i livet kan også være stressende – fordi det kan skabe usikkerhed og påvirke den måde, vi ser os selv på.
Hvordan skaber jeg balance igen?
Stress er IKKE et tegn på, at du er svag eller ikke duer til noget – det er simpelthen din krops måde at fortælle dig på, at der er et område af dit liv, hvor noget ikke hænger sammen. Og kort sagt er vejen ud at finde ud af:
-
Hvilke to (eller flere) behov/ønsker, der er i konflikt med hinanden
-
Hvordan du kan finde en ny og mere bæredygtig balance mellem dem
Hvordan vejen kommer til at se ud, afhænger af, hvor stresset du er, og hvad du helt konkret har brug for, men ofte inkluderer den:
-
Redskaber til at finde kropslig ro, så du kan tænke igen og få skabt det rum, der skal til for at lette presset
-
Få et overblik over, hvilke omstændigheder, der skaber stress
-
At undersøge og ændre de tankemønstre og tilhørende følelser, der er en del af stresstilstanden
-
Øvelse i at ændre tanker og adfærd, så du kan genfinde balancen
Kontakt mig her, hvis du vil vide mere og har brug for hjælp til at håndtere stress.
Angst
Hvad er det?
Frygt er den naturlige reaktion på noget, vi oplever som farligt, og er som regel ikke et problem: Den har et specifikt fokus, og når det, vi er bange for, forsvinder, falder vi til ro. Angst er anderledes, fordi det ofte føles mere uforståeligt: Man kan opleve at blive bange uden specifik årsag, angsten kan virke diffus eller alt for voldsom i forhold til det, man oplever. Og i mange tilfælde følger der også et ekstra lag med, nemlig angsten for angsten.
Angst kan vise sig på mange måder fx
-
Panikangst: Anfald med fx åndenød, kraftig hjertebanken, koldsved, flimren for øjnene og andre symptomer, som i sig selv kan gøre angsten stærkere.
-
Generaliseret angst: Her er angsten ofte (måske hele tiden) til stede og årsag til opspænding i kroppen, frygtsomme tanker, og at man trækker sig fra verden og sociale sammenhænge.
-
Fobier: Frygt for helt specifikke ting/situationer som fx edderkopper eller at flyve.
Det kan være svært at gennemskue, hvorfor angsten er dukket op, og følelsen af ikke at forstå den, gør det ofte sværere at håndtere den, samtidig med at mange begynder være selvkritiske: ”Jeg skal bare tage mig sammen” og ”Det er jo noget pjat!”.
Hvad kan jeg gøre?
Først og fremmest skal du vide, at du IKKE bare kan tage dig sammen, for når angsten først tager over, har din bevidste vilje ikke særligt meget magt. Det, du kan gøre, er at:
-
Undersøge, hvad der sætter gang i angstreaktionen: Jo mere du ved, hvad der skaber angsten, jo bedre kan du håndtere den, når den dukker op. Kognitiv terapi, som undersøger og arbejder med tankemønstre, er effektivt for mange, der lider af angst, men ikke for alle – det afhænger af, hvad der fremkalder din angst.
-
Lære at skabe ro i nervesystemet: Når du ved, at du har redskaberne selv, bliver du ikke så angst for angsten – og det alene kan gøre en kæmpe forskel. Eksempler på dette kan være at trække vejret dybt og tælle samtidig (fx 4 på indånding, 4 pause, 4 på udånding og 4 pause), finde kropslige øvelser, der hjælper dig i ro (her er yoga godt!), have nogen at ringe/skrive til etc.
Det kan lyde enkelt, men det er det ikke altid, og netop i forhold til angst kan det være en kæmpe fordel at arbejde sammen med en professionel, som kender mekanismerne og gør, at du kan ”læne dig ind i” et andet roligt nervesystem og ikke bliver trukket ind i angsten.
Kontakt mig her, hvis du har brug for hjælp til at håndtere angst.
Nedtrykthed og depression
Hvad er det?
Det er naturligt for alle at have perioder, hvor energien og humøret er lavere, men hvis tristheden eller den lave energitilstand bliver ved eller værre, kan det være en god ide at undersøge, hvad der ligger bag.
Der er selvfølgelig stor forskel på at være nedtrykt og at være deprimeret. Når jeg alligevel lægger dem sammen her, er det fordi jeg mener, at de begge befinder sig på samme skala med den fællesnævner, at man i større eller mindre grad har mistet glæde, fremdrift og måske endda livslyst. Hvor hverdagen kan virke grå, og udfordringer meget hurtigt bliver overvældende eller uoverskuelige. Oplevelser kan være
-
Udbredt træthed, men ofte problemer med at sove om natten
-
Manglende lyst til og interesse for det, der ellers giver mening – livet kan føles meningsløst, tomt og uden retning
-
At man ikke orker at være sammen med andre, hvilket kan føre til ensomhed
-
Dårligere koncentration og måske rastløshed eller stress-symptomer
-
Selvbebrejdelse og at føle sig skyldig over at have det, som man har det
Nedtrykthed og depression kan have mange grunde: Det kan opstå, hvis dit liv ikke giver dig det, du ønsker – især, hvis du har svært ved at finde en anden vej. Det kan føles som at være gået i stå eller som at gå rundt i tåge. Det kan også være en konsekvens af, at du for længe har krævet og forventet (for) meget af dig selv, og – selvom du ikke har mærket det – måske har været stresset i en periode. Voldsomme oplevelser/traumer, svigt eller gentagne skuffelser kan også medføre en tilstand af håbløshed og tunghed.
Hvordan kommer jeg videre?
For at kunne finde vejen videre, er der brug for to ting:
-
Den første er at undersøge de tanker og følelser, der ligger bag nedtryktheden: Ofte er der dybtliggende overbevisninger, som påvirker både krop, følelser og tanker i en ond spiral. At blive bevidst om spiralen kan være første skridt til at stoppe den, fordi man først kan gribe ind, når man kan se mønstret.
-
Den anden, og mindst lige så vigtige, er at få energi og bevægelse ind i systemet igen, så livet ikke opleves som fastlåst og retningsløst. Her er kroppen et godt redskab, fordi bevægelse sætter gang i en masse gode hormoner og signalstoffer, som påvirker vores tanker, humør og selvforståelse. Så bliver det også lettere at forholde sig til det svære og at sætte gang i en positiv spiral. Muligheder her kan være motion (også bare gåture), havearbejde, lave mad og alt andet, du godt kan lide med kroppen.
Kontakt mig her, hvis du vil have hjælp til at komme ud af den negative spiral.
Forholdet til dig selv - fx. lavt selvværd
Hvad er det?
Vi forholder os hele tiden til os selv, og det, der egentlig burde være enkelt (at forstå og være med sig selv), kan være ret kompliceret. Hvorfor?
Fra den dag, vi bliver født, spejler vi os konstant i andre mennesker, og vi ser til dels os selv, som vi bliver set udefra. Først af vores familie, siden af klassekammerater, kærester, kollegaer og samfundet som helhed. Nogle af os lærer ret hurtigt at minimere eller helt pakke de sider væk, som ikke giver point på kærlighedskontoen, men dermed gør vi også os selv mindre, og det gør ondt: Hvordan kan jeg holde af hele mig selv, hvis der er dele, som ikke må være der?
Forholdet til os selv bestemmer, hvordan vores relationer bliver. Om jeg tør gå efter ønskejobbet, den skønne kæreste, drømmerejsen. Om jeg rækker ud efter hjælp, når jeg har brug for det. Og om jeg tager mig af mig selv – siger nej og ja, når jeg mener det og tilgiver mig selv, når noget ikke lykkes eller jeg kommer til at gøre noget, jeg egentlig ikke ønsker.
Et svært forhold til sig selv kommer ofte til udtryk som en tro på, at jeg er forkert eller mangler noget, for at kunne være god nok. Eller jeg er hård ved mig selv, overser mig selv eller prøver at gemme nogle sider væk.
Hvordan får jeg et bedre forhold til mig?
Når forholdet til én selv er skidt, så er det udtryk for, at noget af mig ikke bryder sig om eller måske er bange for en anden del af mig. Hvis du vil have et bedre forhold til dig selv, kan du fra et ikke-dømmende sted begynde at spørge dig selv:
-
Hvad er det ved dig selv, du ikke har det godt med? Og hvad er grunden til det? Her er ”ikke-dømmende” utroligt vigtigt, fordi dommen jo oprindeligt var problemet. Dommen sender den upopulære del ud i kulden igen – og så er du lige vidt.
-
Hvad går du glip af, når du ikke må være på en bestemt måde? Mange af os har længsler, som hænger sammen med at få lov til at være ”hele mig” – fx kan mennesker, som altid skal have styr på det hele, længes efter bare at give slip.
-
Hvis det giver mening ud fra svarene på dine spørgsmål, kan du så begynde at øve dig i at give lidt mere plads til den del, du har det svært med? Hvis ikke, hvorfor ikke?
Det kan være en udfordring at ændre en gammel måde at være på, som har vist sit værd i fortiden. Men Rom (og du) blev ikke bygget på én dag: Bliv ved med at øve dig i at give hele dig selv plads, og få også gerne hjælp af dem, du holder af – fx veninder, din partner eller andre, du stoler på.
Kontakt mig her, hvis du vil have hjælp til et bedre forhold til dig selv.
Tab og livskriser
Hvad er det?
Tab og livskriser kan være vidt forskellige ting, men de har det tilfælles, at sorg og usikkerhed ofte spiller en rolle i begge situationer – uanset om det måtte dreje sig om fx dødsfald, at miste jobbet, skilsmisse eller bare ikke at vide, hvad jeg skal med mit liv. Sorg over at skulle give slip på nogen eller noget, der har betydet noget for mig. Usikkerhed i forhold til at stå i ukendt land og ikke vide, hvordan jeg kommer videre.
Nogle kriser kræver kun små justeringer, før man atter er på vej. Nogle er store, livsomvæltende og kan tage både længere tid og føles som at gå frem og tilbage i processen flere gange. Uanset hvad: Ingen krise er for lille eller for stor, for selvom en del af det handler om, hvad man skal gøre, så handler det mindst lige så meget om at kunne have sig selv med i krisen, at kunne forstå tankerne, følelserne og reaktionerne. Og her er det ikke krisens størrelse, der er afgørende, men hvad den betyder for vores selvfølelse.
Hvordan kommer jeg videre?
I svære situationer, har vi ofte en – meget forståelig – impuls til at ville finde en løsning eller et svar lige nu! Som regel er det fordi, vi har svært ved at håndtere usikkerheden og de svære følelser, der også følger med tab og livskriser. Det er heller ikke let, men der er noget, du kan gøre for at hjælpe dig selv:
-
Sorg: Et tab eller en krise kan påvirke os både fysisk og psykisk og komme til udtryk som fx problemer med at sove, let til gråd, tunghed i kroppen, følelser af afmagt og vrede etc. Sorg er en følelse, som har sit eget forløb: Den kan ikke skyndes på eller tvinges til at gå væk, kun mødes, hvilket betyder at der skal skabes plads til den. Accept af, at det kan tage tid og fylde noget i en periode, er en god start. Det kan være rigtigt godt at have nogen at tale med, men der er også noget, man kan gøre selv: Skrive dagbog eller breve, give plads til at følelserne at dukke op (evt. sætte tid af til dem, hvis det er lettest), adsprede sig selv, når der er brug for det etc.
-
Livskriser: Er pr. definition en skillevej, hvor det kan være nødvendigt at stoppe op og give sig tid. Det kan være svært ikke at vide, hvad der skal ske, men uanset hvilken situation, du står i, kan du begynde at reflektere ind i følgende spørgsmål: Hvordan gør jeg mit liv bedst, mens jeg står i krisen? Hvad har jeg brug for – kan jeg hjælpe mig selv med det? Hvem kan hjælpe mig? Hvad er vigtigt for mig lige nu – og hvordan kan jeg tage vare på det? Hvordan vil jeg gerne have fremtiden ser ud?
Kontakt mig her, hvis du har brug for hjælp til sorg eller til at komme igennem en krise.
Parforhold og andre relationsproblemer
Hvad er det?
Parforhold, familie, venskaber og andre relationer kan være givende lige så vel som drænende - og nogle gange er de både og! Vi spejler os i andre, definerer os selv ved at sammenligne og udveksle med andre, mærker andres stemninger – hele tiden. Som flokdyr er vi konstant påvirkelige af andre menneskers følelser og adfærd, så når mange fx ikke får sagt det nej, de egentlig mener, bliver meget stille eller næsten ikke kan genkende sig selv sammen med andre – er det ikke så mærkeligt.
Og uanset, hvor meget vi tænker, at vi “bare skal gøre noget andet”, så ligger størstedelen af vores sociale software i de ubevidste lag i hjernen og kroppen – og hvis man ikke får fat i dem, er der intet, der ændrer sig. Det er derfor, det kræver tid, tålmodighed og ikke mindst bevidsthed at holde op med at skændes med kæresten om det samme igen og igen.
Hvordan kan jeg ændre det?
For at kunne ændre sine handlemønstre sammen med andre, er der brug for at finde ud af, hvad der egentlig foregår i situationen – i første omgang hvad der får dig til at reagere på præcis den måde. Der er nemlig altid en god grund - også selvom det ikke giver dig det resultat, du ønsker. Det kan være svært at gennemskue, fordi en stor del af vores måde at være sammen med andre på som sagt er ubevidst. Det betyder ikke, at det er umuligt at finde sammenhængen – det kræver bare lidt ekstra bevidsthed og at man er åben for de tanker og følelser, der dukker op.
Næste punkt er at spørge dig selv, hvordan du ønsker, det skal være i stedet? Hvis du kender dit mønster, og ved, hvor det går galt i situationen, så kan du begynde at gå på opdagelse i at finde en anden vej: Skal du sige noget andet? Gøre noget anderledes? Have en helt anden tilgang til situationen?
Nu er det blevet tid til at gå ud og gøre noget – begynde at øve dig. Den proces kan tage tid, fordi du er i gang med at ændre noget, der har kørt automatisk indeni – og automatreaktioner er stærke, fordi de på et tidspunkt har vist deres værd. Her er der i høj grad brug for tålmodighed med sig selv, og meget gerne støtte udefra, hvis det er muligt. Jo mere støtte, både fra dig selv og fra andre, jo lettere en proces bliver det.
Kontakt mig her, hvis du ønsker støtte til bedre relationer.
Senfølger efter seksuelle overgreb
Hvad er det?
Et seksuelt overgreb er en traumatiserende hændelse, som i mange tilfælde vil sætte spor i systemet, og ofte kommer de først til udtryk flere år efter selve overgrebet/overgrebene. Senfølger kan være både fysiske og psykiske – f.eks.:
-
Flashbacks – en pludselig fornemmelse af igen at være midt i overgrebssituationen
-
Søvnproblemer og mareridt
-
Angst
-
Depression
-
Lavt selvværd og skam/skyld
-
Selvdestruktive tanker og/eller adfærd, som fx cutting, spiseforstyrrelser eller afhængighed af stoffer eller alkohol
-
Grænseproblematikker - især at have svært ved at mærke sine egne grænser og stole på egne sansninger
Mange oplever desuden at have svært ved at være tilstede i nuet, og at senfølgerne fylder alt for meget og stjæler en masse livsenergi på daglig basis.
Hvad skal der til for at afhjælpe senfølger?
Et traume er en/flere oplevelser, som overvælder den psykiske kapacitet for at rumme og håndtere det, der opleves, og seksuelle overgreb hører meget ofte til i denne kategori. Når vi overvældes psykisk, har vores system en nødbremse, hvor det, der sker, bliver splittet ad og kommer til at ligge som indkapslede lommer af sanse- og følelsesindtryk. Man kan sige, at indtrykkene “lægges på is”, til de igen kan samles og håndteres på et senere tidspunkt. Det er en smart strategi i forhold til at overleve og komme videre, men også svært, fordi oplevelsen først kan lægges til ro, når vi kan rumme den. Senfølger er ofte enten et forsøg på at undertrykke noget, der leder tilbage til overgrebet (fx undgåelsesstrategier) eller et direkte udtryk fra de indkapslede lommer af sanseindtryk (fx flashbacks), og de trækker som regel store veksler på energien og livsglæden.
For at afhjælpe senfølger og lære at være fuldt og helt i livet igen, er der brug for at:
-
Hjælpe nervesystemet til at falde til ro, så der er plads til at begynde at håndtere traumet
-
Kunne bevæge sig ind og ud af oplevelses-bidderne uden at blive overvældet
-
Langsomt få fat i sporene fra traumet og begynde at få dem sat sammen
-
Lære at rumme oplevelserne og få integreret traumet
Jeg er pt ansat som projektterapeut hos Kvisten og hjælper dagligt mennesker med netop senfølger efter overgreb.
Kontakt mig her, hvis du ønsker en uforpligtende samtale om hjælp til senfølger.
