Temaer

Herunder kan du læse om nogle af de forskellige temaer og problematikker, jeg kan hjælpe dig med - fx. angst, stress, lavt selvværd, depression og tristhed, tab og livskriser, parforhold/relationer og udforskning af dit inderste selv (tryk på ordet for at komme direkte til sektionen).

 

Hvis du har nogen spørgsmål eller andet, så kontakt mig gerne. 

20210904_084055_edited.jpg

Stress

Hvad er det?  

Begrebet er gået fra at være noget sjældent til at være et hverdagsbegreb: Vi forventes næsten alle sammen at være lidt stressede ind i mellem. Men lad os lige få noget på det rene: Stress er IKKE travlhed, ligesom det heller ikke er de små adskilte episoder, hvor man kan få hjertebanken, svedige håndflader og lige skal præstere lidt ekstra for at (op)nå noget. Stress er, når man er blevet presset eller har presset sig selv ud over grænsen for, hvad man kan yde. Den kan antage forskellige former, og der kan være mange grader af den. Typiske symptomer er  

  • Manglende søvn pga. uro eller tankemylder 

  • Anspændthed og irritabilitet 

  • Dårligt humør – evt. dårlig samvittighed eller skyldfølelse 

  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær  

  • Hjertebanken 

  • Muskelspændinger og ondt i kroppen – fx hoved- og mavepine, nakkesmerter etc.  

 

Stress er et udtryk for netop pres: At to modsatrettede behov eller ønsker kommer i konflikt med hinanden udenfor én selv eller indeni – og det kan opstå i mange situationer. De fleste har hørt om det i jobsammenhæng, hvor den stressramte ofte ønsker at præstere mere end han/hun faktisk kan overkomme. Eller som livsudfordring, når man ønsker at nå det hele inkl. karriere, være superforælder, have masser af tid med resten af familien, have sociale hobbyer etc. Men stress kan også opstå i situationer, som udefra ikke ser særligt stressende ud:  At være jobsøgende eller have for lidt indhold i livet kan være ret stressende – bl.a. fordi vi er flokdyr, og det vi tror, andre tænker om os, selvfølgelig påvirker den måde, vi ser os selv på.  

Hvordan skaber jeg balance igen? 

Stress er IKKE et tegn på, at du er svag eller ikke duer til noget – det er simpelthen din krops måde at fortælle dig på, at der er et område af dit liv, hvor noget ikke hænger sammen. Og kort sagt er vejen ud at finde ud af:

 

  • Hvilke to (eller flere) behov/ønsker, der er i konflikt med hinanden 

  • Hvordan du kan finde en ny og mere bæredygtig balance mellem dem 

 

Hvordan vejen kommer til at se ud, afhænger af, hvor stresset du er, og hvad du helt konkret har brug for, men ofte inkluderer den: 

  • Redskaber til at finde kropslig ro, så du kan tænke igen og få skabt det rum, der skal til for at lette presset 

  • Få et overblik over, hvilke omstændigheder, der skaber stress 

  • At undersøge og ændre de tankemønstre og tilhørende følelser, der er en del af stresstilstanden 

  • Øvelse i at ændre tanker og adfærd, så du kan genfinde balancen 

 

Kontakt mig her, hvis du vil vide mere og har brug for hjælp til at håndtere stress.  

 
20200405_081845_edited.jpg

Angst

Hvad er det?  

Vores naturlige reaktion på noget, vi oplever som farligt, er frygt, som kan variere i styrke fra let overraskelse til en voldsom og overvældende følelse. Frygten er som regel ikke et problem – den har et specifikt fokus og forsvinder, når det, vi er bange for, ikke længere er til stede. Systemet gearer ned igen og vi falder til ro. Men nogle gange er det som om, gearkassen bliver ustabil: Man kan blive bange uden specifik årsag, angsten kan virke diffus eller alt for voldsom i forhold til det, man oplever. Og i mange tilfælde følger der også et ekstra lag med, nemlig angsten for angsten.  

Angst kan vise sig på mange måder fx 

  • Panikangst, som er anfald, hvor man kan have åndenød, kraftig hjertebanken, koldsved, flimren for øjnene og andre symptomer, som i sig selv kan gøre angsten stærkere. 

  • Generaliseret angst, hvor angsten ofte (måske hele tiden) er til stede og tit er årsag til opspænding i kroppen, frygtsomme tanker og at man trækker sig fra verden og sociale sammenhænge. 

  • Fobier, som er frygt for helt specifikke ting/situationer som fx edderkopper eller at flyve. 

 

I nogle situationer kan det være svært at gennemskue, hvorfor angsten er dukket op, og følelsen af ikke at forstå den og dermed sig selv, gør det ofte sværere at håndtere den, samtidig med at mange begynder være selvkritiske: ”Jeg skal bare tage mig sammen” og ”Det er jo noget pjat!”.  

Hvad kan jeg gøre? 

Først og fremmest skal du vide, at du IKKE bare kan tage dig sammen, for det fordrer et bevidst valg, og når angsten først tager over, har din bevidste vilje ikke så meget magt. Det, du kan gøre, er at: 

  • Begynde at undersøge, hvad der sætter gang i angstreaktionen: Jo mere du ved, hvad der skaber og fodrer angsten, jo bedre og hurtigere kan du håndtere den, når den dukker op. Kognitiv terapi, som undersøger og arbejder med tankemønstre, er effektivt for mange, der lider af angst, men ikke for alle – det afhænger af, hvad der fremkalder din angst.  

  • Lære at hjælpe dig selv med at skabe ro i nervesystemet: Når du ved, at du har redskaberne selv, bliver du ikke så angst for angsten – og det alene kan gøre en kæmpe forskel. Eksempler på dette kan være at trække vejret dybt og tælle samtidig (fx 4 på indånding, 4 pause, 4 på udånding og 4 pause), finde kropslige øvelser, der hjælper dig i ro (her er yoga godt!), have nogen at ringe/skrive til etc.  

 

Det kan lyde enkelt, men det er det ikke altid, og netop i forhold til angst kan det være en kæmpe fordel at arbejde sammen med en professionel, som kender mekanismerne og gør, at du så at sige kan ”læne dig ind i” et andet roligt nervesystem og ikke bliver trukket ind i angsten.  

Kontakt mig her, hvis du har brug for hjælp til at håndtere angst.  

 
20210813_134005.jpg

Nedtrykthed og depression

Hvad er det?  

Det er naturligt for alle at have perioder, hvor energien og humøret er lavere, men hvis tristheden eller den lave energitilstand bliver ved eller værre, kan det være en god ide at undersøge, hvad der ligger bag.  

Der er selvfølgelig stor forskel på at være nedtrykt og at være deprimeret. Når jeg alligevel lægger dem sammen her, er det fordi jeg mener, at de begge befinder sig på samme skala med den fællesnævner, at man i større eller mindre grad har mistet glæde, fremdrift og måske endda livslyst. Hvor hverdagen kan virke grå, og udfordringer meget hurtigt bliver overvældende eller uoverskuelige. Oplevelser kan være 

  • Udbredt træthed, men ofte problemer med at sove om natten 

  • Manglende lyst til og interesse for det, der ellers giver mening – livet kan føles meningsløst, tomt og uden retning 

  • At man ikke orker at være sammen med andre, hvilket kan føre til ensomhed 

  • Dårligere koncentration og måske rastløshed eller stress-symptomer 

  • Selvbebrejdelse og at føle sig skyldig over at have det, som man har det 

 

Nedtrykthed og depression kan have mange grunde: Det kan opstå, hvis du oplever, at det liv, du lever, ikke giver dig det, du ønsker – især, hvis du har svært ved at finde en anden vej. Det kan føles som at være gået i stå eller som at gå rundt i tåge, med en fornemmelse af, at der burde være mere i livet – men du kan ikke finde det. Det kan også være en konsekvens af, at du for længe har krævet og forventet (for) meget af dig selv, og – selvom du ikke har mærket det – måske har været stresset i en periode. Voldsomme oplevelser/traumer, svigt eller gentagne skuffelser kan også medføre en tilstand af håbløshed og tunghed.  

Hvordan kommer jeg videre? 

For at kunne finde vejen videre, er der brug for to ting:  

  • Den første er at undersøge de tanker og følelser, der ligger bag nedtryktheden: Ofte er der dybtliggende overbevisninger, som påvirker kroppen og følelserne, som så starter negative tanker igen i en ond spiral. At blive bevidst om spiralen kan være første skridt til at stoppe den, fordi man først kan gribe ind, når man kan se mønstret. 

  • Den anden, og mindst lige så vigtige, er at få energi og bevægelse ind i systemet igen, så livet ikke opleves som fastlåst og retningsløst. Her er kroppen et godt redskab, fordi bevægelse sætter gang i en masse gode hormoner og signalstoffer, som påvirker vores tanker, humør og selvforståelse. Når der kommer bevægelse i systemet, bliver det også lettere at forholde sig til det svære, og så kan vi sætte gang i en positiv spiral. Muligheder her kan være motion (også bare gåture), havearbejde, lave mad og alt andet, du godt kan lide med kroppen.  

 

Kontakt mig her, hvis du vil have hjælp til at komme ud af den negative spiral.  

 
20210430_122011.jpg

Forholdet til dig selv

Hvad er det?  

Egentlig er det mærkeligt, at forholdet til en selv kan være problematisk – jeg er jo sammen med mig selv hele tiden og burde være mig selv nærmest! Men manges forhold til sig selv ikke så ukompliceret, som det kan se ud på overfladen. Hvordan kan det være? 

Fra den dag, vi bliver født, spejler vi os konstant i andre mennesker – vi ser til dels os selv, som vi bliver set. Først af vores forældre og måske søskende, siden af klassekammerater, kærester, kollegaer og samfundet som helhed. Og netop evnen til at spejle sig er det, der skaber de højeste og smukkeste oplevelser (som at smelte sammen med en elsket) og det, der gør livet svært for mange: For hvordan kan jeg holde af hele mig selv, hvis jeg ikke er blevet eller bliver spejlet kærligt tilbage?  

Forholdet til os selv bestemmer, hvordan vores relationer bliver. Om jeg tør gå efter ønskejobbet, den skønne kæreste, drømmerejsen. Om jeg rækker ud efter hjælp, når jeg har brug for det. Og om jeg tager mig af mig selv – siger nej og ja, når jeg mener det og tilgiver mig selv, når noget ikke lykkes eller jeg kommer til at gøre noget, jeg egentlig ikke ønsker.  

Og når noget i vores liv ikke fungerer, trækker det ofte tråde tilbage hertil: Måske er der et sted en tro på, at jeg er forkert eller mangler noget, for at kunne være god nok. Måske er jeg for hård ved mig selv, overser mig selv eller prøver at gemme nogle sider væk.  

Hvordan får jeg et bedre forhold til mig?  

Når dele af os ikke bliver set eller bliver spejlet forkert, lærer vi ret hurtigt at pakke dem væk eller gøre dem mindre, men dermed gør vi også os selv mindre, og det gør ondt. Og når forholdet til én selv er skidt, så er det udtryk for, at noget af mig ikke bryder sig om eller måske er bange for en anden del af mig. Hvis du vil have et bedre forhold til dig selv, kan du fra et ikke-dømmende sted begynde at spørge dig selv: 

  • Hvad er det ved dig selv, du ikke har det godt med? Og hvad er grunden til dette? Her er ”ikke-dømmende” utroligt vigtigt, fordi dømmende spejling oprindeligt er roden til problemet. Det sender den upopulære del ud i kulden igen – og så er du lige vidt.  

  • Hvad går du glip af, når du ikke må være på en bestemt måde? Mange af os har længsler, som hænger sammen med at få lov til at være ”hele mig” – fx kan mennesker, som altid skal have styr på det hele, længes efter bare at give slip. 

  • Hvis det giver mening ud fra svarene på dine spørgsmål, kan du så begynde at øve dig i at give lidt mere plads til den del, du har det svært med? Hvis ikke, hvorfor ikke?  

 

Der er mange flere spørgsmål, som kan være gode, når du ønsker at åbne for et bedre forhold til dig selv, og det kan være en udfordring at ændre en gammel måde at være på, som har vist sit værd i fortiden. Men Rom (og du) blev ikke bygget på én dag: Bliv ved med at øve dig i at give hele dig selv plads, og få også gerne hjælp af dem, du holder af – fx veninder, din partner eller andre, du stoler på.  

Kontakt mig her, hvis du vil have hjælp til et bedre forhold til dig selv.  

 
20210702_095302.jpg

Tab og livskriser

Hvad er det?  

Tab og livskriser kan være vidt forskellige ting. Når jeg alligevel slår dem sammen, er det fordi, sorg og usikkerhed ofte spiller en rolle i begge situationer – uanset om det måtte dreje sig om dødsfald, at miste jobbet, skilsmisse, sygdom eller bare ikke at vide, hvad jeg skal med mit liv. Sorg over at skulle give slip på nogen eller noget, der har betydet noget for mig, og som jeg kender. Usikkerhed i forhold til at stå i ukendt land og ikke helt vide, hvordan jeg kommer videre.  

De kan også antage forskellige dimensioner: Nogle kriser kræver kun små justeringer eller lidt hjælp, før man atter er på vej igen. Nogle er store, livsomvæltende eller måske endda ødelæggende og kan tage både længere tid og kan føles som at gå frem og tilbage i processen flere gange. Uanset hvad: Ingen krise er for lille eller for stor, for selvom en del af det handler om, hvad man skal gøre, så handler det mindst lige så meget om at kunne have sig selv med i krisen, at kunne forstå tankerne, følelserne og reaktionerne. Og her er det ikke nødvendigvis krisens størrelse, der er afgørende, men mere, hvad den betyder for vores selvfølelse.  

Hvordan kommer jeg videre?  

Når vi står i en svær situation, har vi ofte en – meget forståelig – impuls til at ville finde en løsning eller et svar lige nu! Impulsen kommer som regel af, at de færreste af os har lært at håndtere usikkerheden og de svære følelser, der også følger med tab og livskriser. Det er heller ikke let, men der er noget, du kan gøre for at hjælpe dig selv: 

  • Sorg: Er i bund og grund udtryk for, at man skal give slip på noget og/eller en person, som har været vigtig for én, og fordi vi knytter os til både mennesker, ting og omstændigheder, så skaber et tab en både fysisk og psykisk tilstand, der kan komme til udtryk som fx problemer med at sove, let til gråd, tunghed i kroppen, følelser af afmagt og vrede etc. Sorg er en følelse, som har sit eget forløb: Den kan ikke skyndes på eller tvinges til at gå væk, kun mødes, hvilket betyder at der skal skabes plads til den. Accept af, at det kan tage tid og fylde noget i en periode, er en god start. Det kan være rigtigt godt at have nogen at tale med, men der er også noget, man kan gøre selv: Skrive dagbog eller breve, give plads til at følelserne at dukke op (evt. sætte tid af til dem, hvis det er lettest), adsprede sig selv, når der er brug for det etc.  

  • Livskriser: Er pr. definition netop en skillevej, hvor det kan være nødvendigt at stoppe op og give sig tid. Det kan være svært ikke at vide, hvad der skal ske, men uanset hvilken situation, du står i, kan du begynde at reflektere ind i følgende spørgsmål: Hvordan gør jeg mit liv bedst, mens jeg står i krisen? Hvad har jeg brug for – kan jeg hjælpe mig selv med det? Hvem kan hjælpe mig? Hvad er vigtigt for mig lige nu – og hvordan kan jeg tage vare på det? Hvordan vil jeg gerne have fremtiden ser ud?  

 

Kontakt mig her, hvis du har brug for hjælp til sorg eller til at komme igennem en krise.  

 
20210902_082552.jpg

Parforhold og andre relationsproblemer

Hvad er det?  

Parforhold, familie, venskaber og andre relationer kan være helt fantastiske og givende lige så vel som svære og drænende - og nogle gange er de både og! Vi spejler os i andre, definerer os selv ved at sammenligne og udveksle med andre, mærker andres stemninger og læser hinanden – hele tiden. Som flokdyr er vi konstant påvirkelige af andre menneskers følelser og adfærd. Så når mange har svært at være “sig selv” sammen med andre – fx ikke kan sige det nej, man egentlig mener, får kort lunte, bliver meget stille eller måske næsten ikke kan genkende sig selv – er det ikke så mærkeligt.

 

Og uanset, hvor meget vi tænker, at vi “bare skal gøre noget andet”, så ligger størstedelen af vores sociale software i de ubevidste lag i hjernen og kroppen – og hvis man ikke får fat i dem, er der intet, der ændrer sig.  

Det er derfor, det kræver tid, tålmodighed og ikke mindst bevidsthed at holde op med at skændes med kæresten om det samme igen og igen.  

Hvordan kan jeg ændre det?  

For at kunne ændre sine handlemønstre sammen med andre, er der brug for at finde ud af, hvad der egentlig foregår i situationen – i første omgang hvad der gør, at du lige præcis reagerer på den måde, du gør. Der er nemlig altid en god grund til, at du reagerer sådan - også selvom det slet ikke giver dig det resultat, du ønsker. Det kan være svært at gennemskue, netop fordi en stor del af vores måde at være sammen med andre på foregår ubevidst. Det betyder ikke, at man ikke kan finde ud af, hvordan det hænger sammen – det kræver bare lidt ekstra bevidsthed og at man er åben for de tanker og følelser, der dukker op.  

Næste punkt er at spørge dig selv, hvordan du ønsker, det skal være i stedet? Fordi du nu kender dit mønster, begynder du også at vide, hvor det går galt i situationen – og så kan du begynde at gå på opdagelse i at finde en anden vej: Skal du sige noget andet? Gøre noget anderledes? Have en helt anden tilgang til situationen?  

Nu er det blevet tid til at gå ud og gøre noget – begynde at øve dig. Den proces kan tage lang tid, fordi du er i gang med at ændre noget, der ofte har kørt helt automatisk indeni – og automatreaktioner er stærke, fordi de på et tidspunkt har vist deres værd. Her er der i høj grad brug for tålmodighed med sig selv, og meget gerne støtte udefra, hvis det er muligt. Jo mere støtte, både fra dig selv og fra andre, jo lettere en proces bliver det.  

Kontakt mig her, hvis du ønsker støtte til bedre relationer.  

 
20210903_091022.jpg

Udforskning af dit inderste selv

Hvad er det?  

Har du nogensinde tænkt: “Der må være mere i livet end det her!”, så er du allerede i gang. Vi udvikler os fra vi fødes til vi dør. For nogen er det en mere eller mindre ubevidst proces, som mest styres af udefrakommende begivenheder, mens det for andre er et aktivt valg, og hvis du har tænkt ovenstående tanke og måske også handlet på den, hører du sandsynligvis til de sidste. I løbet af et helt liv, støder vi på meget, som kan få os til at vende blikket indad, reflektere over, hvad vi gør og vil – og ikke mindst få os til at lære os selv at kende på en ny måde. Kriser er måske den største faktor, men også mindre ting kan få os til at tænke over livet og om vi lever det, som vi gerne vil.  

Jeg tror på, at vi alle søger efter at vokse og folde alt det, vi er og kan være, ud. Det kan fx være sider os, der er blevet gemt væk eller har været sat til side: Fx at tage sig af sine egne behov først, at turde fylde noget sammen med andre, at åbne sig for kærlighed osv osv. Det kan også være større livsvalg – som fx hvad man gerne vil have i et parforhold, hvilket job man inderst inde ønsker sig eller andre længsler, der kan have ligget i dvale, men pludselig begynder at vise sig.  

Hvad skal jeg stille op med det?  

Det måske bedste spørgsmål i den sammenhæng er: “Hvad længes du efter?” 

Mange af os undlader at stille lige præcis det spørgsmål, fordi vi er lidt nervøse for svaret på den ene eller anden måde. Måske under vi ikke os selv, det vi længes efter. Eller vi har altid fået at vide, at det ikke kan lade sig gøre, er dumt eller ikke giver mening. Men de fleste af os - når vi møder spørgsmålet - har en fornemmelse af, at det kalder på noget vigtigt.  

Prøv at stille dig selv spørgsmålet, og giv plads til at svaret kan komme – og vær bevidst om, at svaret ikke altid kommer som ord. Det kan også komme som en fornemmelse af sugen i brystet, som et billede, en følelse eller noget helt femte. Det er ikke altid et klart svar – men det kan foldes ud. Og når du først åbner for længslen, åbner du også for muligheden for at komme tættere på det, du længes efter – uanset hvad det er. Der er altid flere veje til Rom – og der er altid flere veje til at komme tættere på dig selv.  

Kontakt mig her, hvis du har lyst til at folde dine ønsker, din længsel og dig selv ud.  

 
20210109_105404.jpg